Detaljeret forklaring af nøglefaktorer
1. Materialer og formulering
PVC Resin: PVC indeholder i sig selv kloratomer, hvilket giver den god modstandsdygtighed over for de fleste uorganiske syrer, baser og salte. Organiske opløsningsmidler såsom estere, ketoner, aromatiske carbonhydrider og chlorerede carbonhydrider kan dog få det til at svulme eller opløses.
Blødgøringsmiddel: Tilsætning af blødgøringsmidler (f.eks. phthalater) kan forbedre fleksibiliteten, men overdreven tilsætning vil reducere kemisk resistens, især øge følsomheden over for olier og opløsningsmidler.
Stabilisator: Bruges til at forhindre PVC i at nedbrydes under varme og lys under forarbejdning og service. For eksempel har blysaltstabilisatorer (såsom tribasisk blysulfat) god termisk stabilitet, men er giftige og påvirker vejrbestandigheden; mens tinstabilisatorer er mere velegnede til produkter med høje krav til gennemsigtighed og miljø. Utilstrækkelige eller ukorrekte stabilisatorer vil føre til accelereret ældning af rør i kemiske medier.
Andre tilsætningsstoffer: Fyldstoffer, stødmodificerende midler og andre påvirker også den endelige kemiske stabilitet.
2. Behandlingsteknologi
Forkert kontrol af procestemperatur, blandingsensartethed, ekstruderings- eller sprøjtestøbningsprocesser kan føre til dårlig plastificering, intern spændingskoncentration eller mikrodefekter. Disse vil blive gennembrudspunkter for kemisk mediumkorrosion og reducere kemikalieresistens.
3.Miljø- og anvendelsesbetingelser
Type og koncentration af kemiske medier: Dette er den mest direkte faktor. Modstanden af PVC varierer med koncentrationen af mediet. For eksempel kan det modstå koncentreret saltsyre, svovlsyre under 90%, salpetersyre på 50-60% og kaustisk soda under 20%, men det kan ikke modstå stærke oxiderende syrer som rygende svovlsyre og koncentreret salpetersyre.
Temperatur: En stigning i temperaturen vil fremskynde den kemiske korrosionsproces markant. Den langsigtede-brugstemperatur for PVC er generelt ikke egnet til at overstige 55-60 grader.
Tid og stress: Langvarig-neddykning og kontinuerlig mekanisk belastning (såsom internt rørtryk) virker synergistisk for at forværre kemisk angreb, hvilket kan føre til spændingsrevner.